Projektbeskrivelse
Simulationer af bygningers energiforbrug som funktion af de udendørs forhold anvender sig ofte af særlige ”reference år”, der repræsenterer de typiske meteorologiske forhold, som enten er observerede gennem en længere periode, eller som stammer fra vejr- eller klimamodeller. Sådanne reference år kan konstrueres på mange forskelle måder. Fælles for de fleste metoder er, at de typisk reducerer de mest ekstreme variationer f.eks. i udendørstemperaturen. Flere studier inklusive en artikel af Cox, Drews og Rode fra 2015 har påvist, at der er stor særlig stor usikkerhed om, hvilken rolle ekstreme temperaturer og hedebølger har på estimater af bygningers energiforbrug ved brug af reference år, hvilket potentielt set kan føre til en undervurdering af det reelle energiforbrug. I dette projekt vil jeg derfor kigge på de seneste klimadata, som også anvendes af FN’s klimapanel (IPCC), og med udgangspunkt i Cox et al. (2015) undersøge hvilken indflydelse temperaturekstremer kan have på estimater af bygningers energiforbrug.
Projektstart |
Projektafslutning |
Totalbudget |
Saxhof-Støtte |
2023 |
2024 |
430.458 Kr. |
430.458 Kr. |